Velkommen til Real Administration

Real Administration har kontor i Roskilde, og selvom størstedelen af vores foreninger og ejendomsporteføljer ligger i Storkøbenhavn og på Sjælland, tilbyder vi administration af udlejningsejendomme i hele Danmark, altid med samme tilgang til detalje og nærvær.

Vi tilbyder administration af:

  • Andelsboligforeninger
  • Ejerlejlighedsforeninger
  • Grundejerforeninger
  • Boligudlejningsejendomme
  • Erhvervsejendomme
  • Ejendomsselskaber

Vi tilbyder rådgivning inden for:

  • Økonomi og regnskab
  • Finansiering til andelsbolig- og
    ejerlejlighedsforeninger
  • Foreningsretslige spørgsmål
  • Bolig- og erhvervslejeloven
  • Fortolkning af vedtægter / husorden

Ejendomsadministration med nærvær

Ejendomsbranchen i Danmark er i konstant vækst. Ejendomme skifter hænder, nye boligbyggerier skyder op af jorden, gamle ejendomme renoveres, udvides, sælges og købes. Men uanset om du er ejer af en boligudlejningsejendom eller erhvervsejendom, eller om du er medlem af en andelsboligforening- eller ejerforenings bestyrelse, er en god ejendomsadministrator så godt som uundværlig. Der er både eksisterende og ny lovgivning, der skal holdes styr på, formalia og procedurer, der skal følges og kontrakter, der skal overholdes, hvis man ikke vil risikere at komme i klemme.

Hos Real Administration kan vi hjælpe dig med det hele. Som din ejendomsadministrator tager vi os af alle formelle, organisatoriske og administrative arbejdsopgaver i forbindelse med den daglige drift af din ejendom, andelsboligforening, ejerforening, eller grundejerforening - lige fra håndtering af lejere, varmeregnskaber, opkrævninger til rådgivning om foreningsret, vedtægter, lejeret, finansiering, husorden og vi fungerer som sparringspartner for vores kunder i alle administrative forhold, når noget går i stykker og skal repareres.

Vi tager hånd om ejendommens økonomi, udarbejder regnskaber, finder den billigste finansiering til med større renoveringsopgaver, aflønner viceværter og ejendomsfunktionærer. Vi indkalder til generalforsamlinger, agerer mødedirigent, sørger for, at der bliver sendt referat ud efterfølgende og meget, meget mere. Vi får kort sagt alle brikkerne til at passe sammen, så du kan nøjes med at koncentrere dig om foreningens generelle trivsel og ejendommens vedligeholdelse, eller blot læne dig tilbage og nyde din langsigtede ejendomsinvestering.

Vælger du Real Administration som din samarbejdspartner, får du ikke en serviceorienteret ejendomsadministration, men også en dedikeret sparringspartner og rådgiver, der altid stræber efter at gøre en forskel – både for dig, din forening og for dine lejere.

Vi holder styr på reglerne for dig

Når du ejer en ejendom eller sidder i bestyrelsen i en andels- eller ejerforening, er der mange lovtekster, paragraffer og regulativer, som du bliver nødt til at have tjek på, så du hele tiden holder dig på den rigtige side af loven og for eksempel ikke risikerer, at du pådrager dig et erstatningsansvar eller kommer til at snuble over et regelsæt. Hvis du udlejer din ejendom til bolig eller erhverv, er du nemlig omfattet de lejeretlige regler herunder Lejeloven, Boligreguleringsloven og Erhvervslejeloven.

Det handler derfor om at holde tungen lige i munden, når du udarbejder lejekontrakter, varsler huslejestigninger eller når du vil opsige en lejer – medmindre du indgår en administrationsaftale med hyrer en kompetent ejendomsadministrator, som har den nødvendige viden og erfaring, der kræves for at undgå faldgruber. Er du medlem af bestyrelsen i en andels- eller ejerforening, er der ligeledes regler og formalia, som skal overholdes inden for Andelsboligloven, Ejerlejlighedsloven, bogholderi, regnskaber og lignende. Vi kan lette den administrative byrde, så I kan fokusere på vedligeholdelse og fornyelse af ejendommen og andre og mere synlige gøremål i foreningen.

Ved at overlade ansvaret til Real Administration kan du være sikker på, at reglerne bliver overholdt til punkt og prikke. Vi kender den gældende lovgivning ud og ind, og vi sørger for at holde os opdateret, når noget i den bliver ændret. På den måde kan du føle dig helt sikker på, at alt foregår efter bogen og vi sætter en ære i, at du som kunde altid føler dig tryg og i gode hænder.

Hvilke arbejdsopgaver, vi skal varetage som ejendomsadministrator afhænger naturligvis af dine individuelle præferencer og behov vi tager altid udgangspunkt i vores totaladministration, hvor vi tager os af samtlige administrative opgaver forbundet med din ejendom eller forening.

Vi løser alle opgaver indenfor ejendomsadministration

At administrere en ejendom kan hurtigt komme til at føles som en uoverskuelig opgave for enhver, der ikke er godt inde i alle de procedurer og aspekter, der følger med. Derfor kan det for en udenforstående også være svært at gennemskue, hvad vi beskæftiger os med hos Real Administration – og hvordan vi måske kan hjælpe dig og din ejendom.

Overordnet tager vi os af af alle administrative forhold vedrørende foreninger og udlejning af ejendomme samt rådgivning til relevante beslutningstagere, for eksempel ejer, direktion eller foreningens den samlede bestyrelse. Øvrige opgaver afhænger ikke kun af dig som kunde, men også ejendomstype. Udlejer du din ejendom til for eksempel bolig eller erhverv, kan vi således stå for den daglige kontakt til dine lejere, med alt hvad der medfølger i form af lejekontrakter, opkrævninger, rykkerprocedurer, opsigelser, reparationer, udskiftninger og almen kommunikation.

Med os ved roret bliver alle opgaver ikke kun løst ordentligt, men også til tiden. Vi kan tage os af bogføring af ind- og udbetalinger, sørge for, at dine regninger bliver betalt rettidigt og at dine bilag bliver opbevaret korrekt i henhold til bogføringsloven. Vi afstemmer, klargør og fremsender regnskab til revisor, udarbejde budgetter, håndtere den årlig afregning af forbrugsregnskaber og lignende.

Hvis du allerede er tilknyttet en anden ejendomsadministrator og ønsker at skifte til Real Administration, behøver det hverken at være vanskeligt eller tidskrævende. Det eneste, du skal gøre, er at kontakte os– så klarer vi resten. Vi indhenter alle nødvendige papirer og gennemgår desuden ejendommens økonomi, vedtægter, forsikringer og aftaler.

Har du spørgsmål til vores ydelser eller ønsker at få en uformel snak om dine muligheder, er du altid mere end velkommen til at kontakte os. Vi glæder os til at høre fra dig.

Tonni Sørensen og Anja Pettersson

Tonni Sørensen (Direktør/Partner) og Anja Pettersson (Administrationschef/Partner)

Om os

Vi tilbyder professionel ejendomsadministration af ejerlejligheds- og andelsboligforeninger, bolig- og erhvervsejendomme, bydelsforeninger, centerforeninger og grundejerforeninger. Vi er 12 engagerede specialister, og vi administrerer mere end 130 ejendomme, der primært består af ca. 4.000 andels- og ejerlejligheder samt lejeboliger og erhvervslejemål. Til sammen har vi en dybdegående viden omkring alle fagets nuancer.


Du er altid velkommen til at bestille et gratis og uforpligtende tilbud på ejendomsadministration, og har du spørgsmål, står en af vores dygtige medarbejdere altid klar til at hjælpe og rådgive dig. Få tid til det der virkeligt betyder noget, og lad os stå for alt det andet.

Tonni Sørensen - Direktør


Det siger vores kunder om os

Søs Kaplov, formand
E/F Terrassehaven

Den bedste samarbejdspartner vi nogensinde har haft.

Nemme at få fat på og altid villig til at hjælpe.

Har styr på vores papirer og siger til hvis der er noget som de undre sig over.

De er helt nede på jorden, så at sige, det betyder at de er nemme at tale med og forstå.

Ud over alt dette er de også billige at bruge.

Vi havde før ansat en fuldmægtig på kontoret som gik på pension, og hun er nu erstattet af en fleksjobber og vi har fået Real Administration.

Vi har økonomisk overskud i forhold til da vi havde vores egen ansatte fuldmægtig.

Alt i alt et rigtig godt firma som tager sig tiden der skal til, og de er et valg som vi er rigtige glade for.

De har vores varmeste anbefalinger.

www.terrassehaven.dk

Steen F. Hansen
A/B Andelsgården Østfløjen

Igennem de forholdsvis få år vor andelsboligforening har eksisteret, er der opstået situationer, hvor vi har haft behov for hjælp og sparring fra kompetent side.

Vi har aldrig været i tvivl om, at Real Administration A/S har været i stand til at løfte denne opgave på fortrinlig vis.

I den daglige administration af vor andelsboligforening har vi altid mødt en engageret, venlig og personlig betjening, når vi har henvendt os til medarbejderne i Real Administration A/S. Vi føler helt klart, at de kender os og ønsker at løse de opgaver, vi stiller på bedste måde.

De er altid i stand til at komme med forslag til løsning af en specifik opgave samt i det daglige hurtige til at svare på spørgsmål enten pr. telefon eller på mail.

Derfor vil jeg klart anbefale Real Administration A/S hvis jeg blev spurgt til råds af andre.

www.abandelsgaarden.dk